SEO trends I 2020 - Digimarketing

Digimarketing

Vidste I godt at der er mere end 200 SEO ranking faktorer - digimarketing.dk

SEO trends I 2020

Når det handler om marketing, kan det være en god idé at følge med i hvilke SEO trends der hitter.

Indholdsfortegnelse

Når det handler om marketing, kan det være en god idé at følge med i hvilke SEO trends der hitter. Man bør altid holde øje med og være opdateret på hvilke SEO strategier og taktikker, som kan hjælpe en til at dominere i den online verden i 2020. Det kan have kæmpe betydning for din virksomheds succes.

Du kan ikke undgå at forholde dig til BERT

En vigtig trend, som tages med fra 2019, er Googles nyeste algoritme-opdatering BERT. Dette er en opdatering, som muligvis kan få så stor betydning, at den kommer til at forandre SEO verdenen, som vi ellers kender den. BERT kommer til at få kæmpe betydning, da det er et stort skridt for Google i forhold til forståelsen af brugernes søgeforespørgsler. BERT står for Bidirectional Encoder Representations Transformers. Lige nu bliver BERT endnu ikke brugt i 100% af søgninger, og der bliver stadig kørt tests på det i USA. Du skal dog også afvente, inden du vælger at lave hele din SEO strategi om, da du skal huske, at BERT analyserer søgeforespørgsler og ikke hjemmesider. Det kan dog stadig få betydning og en positiv indvirkning på dig og din virksomhed, hvis brugerne søger efter noget, som BERT tolker kan kobles med et match til din hjemmeside. Det bør dog bemærkes, at sådan som det ser ud nu, vil BERT muligvis komme til at have en væsentlig betydning for din on-page SEO. SEO-eksperter vil blive nødt til at tage højde for brugernes søge intentioner, når det handler om on-page SEO. Dette skyldes, at halvhjertet on-page SEO ikke vil komme til at trives med Googles BERT-opdatering. Hvis du har spørgsmål til dette, er du altid velkommen til at kontakte en af Digimarketings dygtige medarbejdere. 

BERT kan fortolke den korrekte betydning af et ord ved at se på de ord, der kommer før og efter ordet. På den måde kan BERT hjælpe til at forstå, hvad det er brugerne søger efter i Google. Det betyder, at hvis alt går efter planen, vil BERT kunne føre til en bedre forståelse af søgeforespørgsler sammenlignet med tidligere. I den forhenværende model blev hvert ord behandlet i en rækkefølge. 

Content

En anden trend indenfor SEO for 2020 er øget fokus på content. Content ses som en ting, der har været og fortsat vil være levebrødet for SEO. Content påvirker alt i SEO. Derfor ses fokusset på content marketing heller ikke som en ny trend, men nærmere noget, som man fortsat bør være opmærksom på og lægge noget energi i. Det kan have kæmpe betydning, at man er god til content marketing eller får hjælp af nogle, der er det. 

Der er nemlig i dag endnu højere grad fokus på vigtigheden af at give sin målgruppe noget godt og værdifuldt indhold. Man kan sige, at SEO og content går hånd i hånd, da man ikke uden relevant kvalitetsindhold, ville kunne opnå de resultater, som man ønsker på SEO-fronten. 

Når målgruppen for din virksomhed foretager en søgning i Google, vil din hjemmesides samlede emnedækning have en stor og afgørende betydning for den rangering, du vil opnå i Google. Det betyder, at man skal gøre det klart og være skarp på hvad ens hjemmeside kan tilbyde, hvad hjemmesiden handler om og hvilke emner, som man på din hjemmeside kan blive klogere på ved at besøge siden. 

I 2020 skal man derfor fortsat have et stort fokus på at prioritere at få skabt relevant indhold til kunder og potentielle kunder. Man kan prioritere, at have en dygtig content medarbejder ansat, men man kan også bruge eksterne hjælpemidler. Hos Digimarketing er vi altid klar til at hjælpe dig med skarp og præcis formidling af content, som vil give dig synlige resultater.

Mobil SEO 

Et andet område, som man i 2020 i høj grad bør have fokus på er brugen af hjemmesider på mobiler. Der er rigtig mange, der oplever problemer med, at deres hjemmesider ikke er optimeret til mobiler, hvilket i mange tilfælde står for over 50% af dine besøgende (!). Det er derfor en stor trend og et godt råd for 2020, at man bør opbygge mobilsider først og først derefter gøre dem kompatible med desktops. Det er meget nemmere denne vej omkring. Det kan derfor være et godt råd til dig, der overvejere at opstarte en hjemmeside i 2020.  

Få nyheder direkte i din indbakke